6. juli 2008
Lad mig starte med det eneste negative jeg kan komme i tanke om: Logistikken. Den var ikke gennemtænkt, i hvert fald ikke i forhold til at få 10 000 eller hvor mange mennesker der nu var ud på en hurtig og effektiv måde efter koncerten. Så er det sagt.(Update: Læste lige i politiets døgnrapport, at der i følge planerne kun var en udgang, hvilket forklarer en del.)
Lad mig dernæst citere en scene fra Pulp Fiction:
Mrs. Mia Wallace: A five dollar shake.
Buddy Holly: How do you want that shake: Martin and Lewis or Amos and Andy?
Vincent Vega: Did you just order a five dollar shake?
Mrs. Mia Wallace: Ummhh.
Vincent Vega: That’s a shake . . . that’s milk and ice cream.
Mrs. Mia Wallace: Last I heard.
Vincent Vega: That’s five dollars? You don’t put bourbon in it or nothin’?
Buddy Holly: No.
Vincent Vega: Just checking.
Og lidt senere …
Vincent Vega: Goddamn, this is a pretty fu**ing good milkshake.
Mrs. Mia Wallace: Told ya.
Vincent Vega: I don’t know if it’s worth five dollars, but it’s pretty fucking good.
Sådan havde jeg det også efter koncerten. Den var ikke de 800 kroner værd jeg har betalt for den (måske jeg vil føle anderledes om det om nogle år), men det var stadig en fantastisk oplevelse og koncert. Ikke den bedste jeg nogensinde har set, men definitvt i min top 3.
Hele koncerten kan beskrives i en sætning: Det var en oplevelse!!! (med tre udråbstegn) Hvilket i det store og hele var det jeg havde forventet. På et personligt plan havde jeg ønsket mig, at Leonard spillede lidt flere af de gamle sange, bl.a. Avalanche og Joan of Arc fra Songs of Love and Hate, men nu kendte jeg sætlisten i forvejen takket internettet, så jeg vidste at mit ønske ikke ville blive opfyldt. Og de sange Leonard spillede var bestemt ikke dårlige. Faktisk syntes jeg, at det hele gik op i en højere enhed. Leonard er på mange måder en mester på en scene, der kan synge en linie i en sang, som om det er ham her og nu, der fortæller lige netop mig en hemmelighed om sig selv; som i næstsidste nummer “I tried to leave you, I don’t deny”. Er det det man kalder at underspille.
Alt det andet der bør og kan siges, er sagt meget bedre i diverse anmeldelser i de store danske dagblade af folk der er mere trænet i at skrive end mig. Jeg vil bare afslutningsvis gentage: Det var en oplevelse!!! og den vil jeg bære i mit hjerte og mit sind i lang tid endnu og tære på.
